lørdag den 28. februar 2009

Nattelivet

Ligenu ligger jeg på mit hotelværelse i Patong med maveonde (jeg har aldrig oplevet mad komme ind og ud igen så hurtigt). Dette giver tid til at skrive lidt om nattelivet på godt og ondt her i én af Thailands største turist-fest byer.

Der hvor det sker kaldes "Bangla road". Det minder lidt om jomfru ane gade i Aalborg, bare større.

Det fede ved at gå i byen på bangla, er at jeg faktisk føler mig langt mere tryg her, end i gaden i Aalborg. Hernede finder du ikke de bonderøve og testosteron-tosser som bare venter på en anledning til at slås, og generelt kommer folk bare hertil for at give den gas og "have a good time".

Det, jeg tror, der neutraliserer den mandlige machospænding hernede, er kærlighed. Eller i hvert fald, købe-kærlighed.

Prostitution er en kæmpe forretning i Thailand, og især i Patong. Dette er også grunden til at der er enormt mange Heinrich schule's (Heinrich schule bliver nævnt i Anders matthesens "Quangs sang") hernede.

En Heinrich Schule er en fællesbetegnelse som vi har brugt hernede for de 45-65 årige mænd som tager herned alene for at nyde kvindeligt selskab. Dette er enormt udbredt, og gang på gang bliver man forarget over at se piger på 20-22 år (nogle gange yngre) gå hånd i hånd med en Heinrich godt oppe i 50'erne.

Nogle af disse typer mænd, tager en ny pige hver aften, (så vidt jeg har forstået er det kun de virkeligt pæne piger som har et valg om de vil med ham hjem, de fleste er bare glade for at have en kunde) men der findes også den monogame Schule; denne har en kæreste hernede. Det vil sige at han hver måned betaler et beløb 500-3000 kroner til pigen, og så kommer han og besøger hende nogle uger om året. Jeg er ikke klar over om disse mænd tror at pigen er tro overfor dem, men jeg ved at nogle piger har op mod 10 af denne slags kærester.

Når jeg siger at pigen ikke har noget valg, er det fordi mange af dem arbejder for at forsørge deres familie. Et regulært job for en pige, såsom tjener, vil give dem omkring 7000 bath om måneden. Dette giver prostitutionen en kæmpe fordel da de på denne måde kan tjene 500-2500 baht for en nat.
Det er synd at det skal være sådan.


Nå, men steder som dette hvor der ikke hersker nogen form for jantelov, giver anledning til nogle enormt festlige aftener.
Gid man kunne feste i Danmark som man gør i Thailand.






mandag den 23. februar 2009

Certified PADI Diver

Så er papa blevet dykker!

På PhiPhi er dykning en KÆMPE forretning. Du kan ikke gå 100 meter uden at støde på en dykkerforretning og de tilhørende "hey guys, wanna go for a dive?" tilråb.

Vores plan havde helt fra starten været at vi skulle lære at dykke på PhiPhi, så vi fandt os tilrette hos "island divers" og deres tilhørende udlandske guides.

Da vi havde tilmeldt os kurset fik vi en bog, og så stod den på lektier.... ! -HVEM VIL LAVE LEKTIER PÅ EN FERIEØ SOM PHIPHI!?!?
Nå, dag 1 gik med 7 (SYV!!!) timers tør teori, med en eksamen som afslutning. Eksamen bestod af 50 spørgsmål, hvoraf max. 12 af disse måtte være forkerte for at bestå. -Mine 39 rigtige svar sendte mig på eksemplarisk vis videre i forløbet.

Dag 2 startede klokken kvart i 8 om morgenen hvor vi skulle i dykkerdragt, og derefter ud på lavt vand og lave forskellige øvelser. Øvelserne stod på i 4½ time, og her skal det nævnes at vi dykker i en såkaldt våddragt som omslutter tæt omkring hele kroppen, hvilket gør det umuligt at gå på toilettet. - Her kom vores skotske guide Gareth med følgende sætning "Der findes 2 slags dykkere, dem som tisser i deres våddragt, -og dem som lyver om det".

Efter en halv times pause gik vi ombord på en ~17 meter lang båd (Beklager morfar, jeg ved desværre ikke hvilken type båd det var), og så stod den på rigtig dykning!

Så snart vi kom under vandet var der havskildpadder! Dem vi så var ca 80-100 cm lange, og med vores scubadragter kunne vi nemt følge dem rundt på deres afslappede færd efter føde.


Dag 3 startede, på det næsten syndige tidspunkt, 7:15 hvor vi med det samme satte kurs mod PhiPhi Lai, -Øen hvor "The Beach" er optaget. Vi starter dagen med at lave øvelser på dybt vand ~8-12m, og slutter af med at tumle rundt og sondere terrænget. Vi fik optaget en video imens vi dykkede, og den må I komme på besøg og se for det vil være svært for mig at beskrive alt hvad vi så.

En spændende episode skete på vej ned i dybet. Vi lå på ca 15 meter og svømmede efter vores guide. Pludselig skete det at jeg kom for tæt på min foranliggende makker, hvilket resulterede i at han sparkede mit mundstykke ud af min mund. Heldigvis for mig havde jeg netop indhaleret og var derfor ikke hysterisk presset. Så ved hjælp af en af vores tillærte øvelser kunne jeg hurtigt finde mundstykket omme på ryggen igen og komme videre. Der kom dog godt gang i adrenalinen!


Vi fik i alt 4 officielle dyk, og endte med en max dybte på 17.1 meter.
Når man har taget et sådant kursus bliver man skrevet op på PADI's online liste, og man kan så dykke ned til 18 meters dybde rundt om hele kloden. -feedt!




Før PhiPhi øerne havde jeg en ordentlig nedtur i pokerspillet, så for at køle lidt af, har jeg droppet poker lige siden ankomsten til øen. Og jeg må sige at det har været skønt at få spillet lidt på afstand, efter noget tid hvor det ikke har gået min vej.

I stedet har vi givet den gas! Efter dykkerkurset tog Paul, jeg, Simon og Andreas ud på en 4 timers lang kanotur halvejs rundt om Øen. (Havde vi vist hvor langt der egentlig var, havde vi nok taget en anden tur). Ruten var dog rigtig pæn, og vi fik set nogle af de super lækre strande man ellers kun kan sejle til.

På billedet ses hele vores flok, og mere.
Fra venstre: random chick 1, random chick 2, Simon, Nick, Leeroy, Andreas, Paul, Rene, Simon, Simon, Mig og Flemming


Igår, den 21. Lejede vi en speedbåd til at sejle os omkring i det lækre farvand. Første stop var PhiPhi Lai, hvor vi ville ind og se den før omtalte "the beach" strand "Maya Beach". Stranden var kanonflot, og omgivelserne endnu mere! Det var dog en skam at så mange andre også vil se den. I filmen har flokken stranden for sig selv, hvilket man på ingen måde kan sige gjorde sig gældende for os!

Efter dette lidt skuffende møde, drog vi videre til noget jeg har set MEGET frem til; CLIFF JUMPING! - Klippe udspring!

Simon, Flemming og jeg hopper i vandet og svømmer de 100 meter hen til en bambus stige, der ser alt andet end sikker ud! Efter stigen skal der næsten kravles 8 meter under de lave træer, for så til slut at skulle det sidste stykke op af endnu en skæv bambus stige. Så er vi dog også på toppen: 16 meter over vandoverfladen. Der er ikke noget ordentligt underlag, så man skal være temmelig forsigtig. Dette hindrer dog ikke Flemming i at springe forbi Simon og jeg, og ud over klippen, men hans hovmod får smæk for skillingen, da han formår at ramme vandet så skævt at man kort efter hører "AAAV MIIIIN R*****V".

Herefter er det mig, efter kort betænkningstid træder jeg op på toppen, og HOP ! Jeg rammer vandet noget bedre end Flemming ;-) og kommer op på båden igen uden problemer. Simon hopper til sidst, og udover lidtblodsprængninger i hans ene hånd, er vi alle circa uskadte. Det var SYYYGT fedt :D !!



I morgen bryder folk op. Et par tager til Krabi, nogle til Cambodia, nogle til Phuket og igen et par bliver her lidt endnu. Jeg, Flemming, Rene og Simon K tager til Phuket. Dog tager de tre til Patong, hvor jeg istedet vil forsøge mig på egen hånd i Katu hvor blandt andet Cableski banen ligger.


Det bliver spændende at fortsætte alene.


Det var en ordentlig smøre, nu vil jeg iseng!

Hav det godt allesammen!

Ps. Jeg har booket fly hjem, og lander i Billund den 11. Marts, så Christiane, jeg skal nok nå din fødselsdag! :)


-Martin

mandag den 16. februar 2009

Koh Samui og Phi Phi

Som nævnt tidligere, var et af vores mål med Koh Samui at deltage i Full Moon Party på naboøen Koh panghan. Aftenen starter ved at vi bliver hentet af taxi og kørt ud til stranden, hvor der er "varm op" fest imens vi venter på de speedbåde der i pendulfart, transporterer festglade unge, de ~40 km til øen Koh panghan.
Dette var dog ikke specielt velorganiseret og der er et mindre kaos hver gang en ny båd kommer for at hente en portion. Dog er vi, efter halvanden times forsinkelse, på vej.
Da vi ankommer, følger vi strømmen af "fårångs" (betyder udlænding og udtales fallang) ind mod byen. Langs vejen står der boder der sælger "buckets", -en sandkasse spand med en halv liter sprut efter eget valg, og en sodavand. En stærk blanding, ikke desto mindre blev de solgt i tusindvis!
Strømmen fortsætter ned mod stranden, og her går det amok, 100 meter sandstrand ned til vandet, og ~ 2km fra højre til venstre, FYLDT med mennesker!
Til fullmoon party er det meget populært at male sig med selvlysende maling. Giftigt eller ej stod jeg hurtigt med diverse neongrønne striber ned af armene, og ud over mit tøj og ansigt.
Selvlysende maling er AWESOME!
Langs stranden er der diverse DJ's som skyder forskellige stilarter musik ud over menneskemængderne. Vi fandt hurtigt en trance DJ, og så stod den på TRAMP! Her skal det dog siges, at ingen af os rigtigt kan trance-trampe, men vi giver alle et ærligt forsøg :P
Festen fortsatte hele natten, og ved solopgang kunne jeg igen lægge mig i min seng hjemme på Koh Samui.



Vi er efterhånden blevet en lille flok drenge som følges ad. Simon B er blevet stødt til af 2 drenge hjemmefra, på asien-rundtur; Andreas og endnu en Simon,Nick har besøg af Paul og Leeroy fra England, Og igår kom 2 af Simon K's venner hjemmefra; Rene og Flemming, til vores gruppe. Så den 14. var vi 10 drengesom kom til vores nuværende hideout: Phi Phi islands.



Her på PhiPhi er der ulækkert lækkert! Naturen er eksotisk og frodig, og som det meste af Thailand; virkelig flot (smuk er måske et bedre ord, men det er et mega tøset).
Her har vi har fundet et backpacker hotel, som på ingen måde er så luxuriøst som vi har været vant til, dog er det billigt og centralt.
På billede 2 ses, fra venstre: Mig, Flemming, Rene og Andres. I baggrunden kan man se Simon B og Nick have en dyb samtale.
Foran os ses de omtalte buckets.

Igår, den 15. tog vi på Haj-Jagt. Eller, vi ledte i hvert fald efter dem. Vi blev sejlet med en longtail-boat ud til "shark point", ca 15 minutter fra land.
På med snorkel udstyret og så i vandet.
Der var ikke rigtigt nogle hajer at se, dog del små fisk og noget gammelt koral. Efter en halv time uden hajer hoppede vores guide i vandet og begyndte at lede. Vi fulgte trop, og efter 10 minutter pegede han febrilsk på noget længere fremme, og sandelig ja, en halv meter lang haj strøg faretruende over havbunden, og virkede ikke specielt forstyrret af vores tilstedeværelse. Fedt fedt, -men jeg vil have større!
Jeg fulgte med guiden videre, og kort efter fandt vi en ~4-5 fod lang haj som stille sonderede havbunden, -Mission fuldført!
Det er selvfølgelig ikke farlige hajer vi dykker efter, men de bevægelser og udseende den har, ligner de forestillinger jeg har fået af filmens skræk-hajer (dødens gab osv), og jeg kan love jer for at hvis den store haj vi så, kom svømmende mod mig, ville jeg være dødsensangst!
Vi er begejstrede for Phi Phi, så vi bliver her på ubestemt tid, her er dog næsten ingen trådløst internet, så det er begrænset hvor meget poker der bliver spillet!
I morgen har vi meldt os til at tage et 3 dages dykker-certificat (Ja mor, det er PADI), og det glæder jeg mig meget til!
Jeg har hørt i har fået sne i Danmark, dejligt! :)
-Martin over and out

søndag den 8. februar 2009

En ny æra begynder, 4 bliver til 3

Vi er nu flyttet fra vores slot på Koh Phuket, og Martin S er taget hjem til Danmark.

På tegningen kan I se punkt "1" som viser Phukets vestkyst hvor vi boede, -Patong området.



I Fredags tog jeg kontakt til min gode ven "Golf", som har kørt mig ud til wakeboarding et par gange. -Golf, 31, har en bachelor indenfor medicin, men har i de sidste 11 år kørt taxa for at forsørge sin kone og sit nu 5 årige barn.
Vi 3 tilbagestående, Simon B, Simon K og jeg selv talte frem og tilbage med Golf om prisen for en tur på tværs af Thailand, og blev efter lidt vrøvl, enige om 3000 baht, - 500 kroner, for en ~5 timers taxatur. ruten er markeret med rød, "2".
Da vi havde kørt lidt, fandt vi dog ud af hvorfor at han kunne gøre det billigere end de andre taxa'er som ville have 4.500 baht. -Golf er pirat taxa og hans bil har ikke de grønne nummerplader som betyder at man må transportere turister.



På et tidspunkt kommer vi til en vagt-bevogtet port, og her begynder Golf at instruere os på sit gebrokne, -dog langt bedre end størstedelen af de thai'er vi har mødt's, Engelsk; "You and me friends, we talk internet, you visit". Altså hvis vagterne spørger os, så har vi mødt golf over nettet, og er i Thailand for at besøge ham.
- Man kunne se han var nervøs!
Dog var vores forberedelse unødvendig da vagterne ikke virkede interesserede i os, og vi fortsatte nemt og hurtigt videre mod vores destination; Surat Thani.
Klokken 18:30 ankommer vi til Surat Thani havn, og til vores held afgår der en færge mod Koh Samui (se "3" på billedet) klokken 19.
Færgen minder til forveksling den gamle læsø færge, dog en smule... grimmere!
Men når halvanden times sejlads koster 110 baht (18 kroner) så klager jeg ikke!
I Thailand forsøger regeringen aktivt at stoppe rygning blandt befolkningen. Alt TV hvori der bliver vist smøger, er der "blurry" skærm hvor man ikke kan se noget som helst. Alle bygninger med Aircondition er siden 2002 erklæret for røgfri. Følges dette ikke resulterer det i store bøder, såsom på vores overfart hvor en bøde ville ligge på 2000 baht.
Set i forhold til at en bil-mekaniker tjener ca 7000 baht om måneden så er det en solid ekstraregning man kan modtage!
Her er et billede af nogle børn som var meget interesserede i Simons kinaskak!






Klokken 20:30 var der igen fast grund under os, og en taxa blev fundet.
Her var dog noget ingen af os havde set før på Thailand; En kvindelig chauffør! -Bare tanken om en kvinde bag rettet løber mig koldt ned af ryggen!
I patong kørte vi i taxa/tuktuk ca 2-4 gange om dagen i 30 dage, og der var ikke en eneste kvindelig chauffør. Men efter et par dage på Koh Samui virker det til at være accepteret at have kvinder bag rettet.
(Dele af dette afsnit kan være påvirket af sarkasme)
Vi har nu fundet et nogle lækre bungalows her på Koh Samui, og vi bliver her indtil den 14. Februar.
Den 10. Er der "Full Moon Party" på nabo øen Koh Phangan, ("4"). Fullmoon party blev startet i 1985, og startede med 20-30 deltagere på øen, dette har udviklet sig, og nu tiltrækker full moon party op mod 30.000 deltagere til hver eneste fuldmåne.

Til slut et billede af en kvinde som har ofret en måned af sit liv på at vi har haft det pænt, rydeligt og hyggeligt; Vores Maid!

Uden hende var vi ikke kommet igennem første etape af dette Thailand eventyr!
Tror dog også hun har haft det sjovt med os, hun klappede i hvert fald både simon og jeg i numsen imens dette billede blev taget!

mandag den 2. februar 2009

Slut på Januar



De sidste par dage har været meget rolige, jeg har været et par gange ude og wakeboarde alene, og har efterhånden fået helt godt styr på det (og ovenikøbet har jeg erhvervet mig vabler ved samtlige folder i begge hænder!). Det er en fantastisk sport!




I Thailand er der billigt, -god mad er billig. Dette åbner for nogle farlige muligheder! -Vi spiser LORRTE meget!


Denne cocktail har kostet mig et par kilo (og det er bestemt ikke muskler :D ), Martin S og jeg har derfor lavet et væddemål for at komme denne skavank til livs.




Inden første maj skal vi begge veje minimum 5 kilo mindre end vi gør nu, ellers skylder vi den anden 5000 kr.


Vi vejede os den anden dag, Martin S skal første maj veje; 84 kg, og jeg; 82 kg.


Jeg har prøvet at smide vægt i længere tid nu, uden held, så håber dette væddemål kan presse mig til at komme igang!






Vi har desuden været ude og købe fint tøj.

Der er fyldt med skræddere hernede, og dette har vi fået udnyttet til fulde; 9 jakkesæt er der blevet bestilt. Det lækre ved det, er at det bliver syet præcist til din krop.

Dag 1 bestiller du hvad du skal have og du får taget mål.

2 dage efter kommer du ind igen, her har de første udkast klar (se billede 2). Her måler de op igen, og giver ideer til hvordan det skal se ud.
2 dage efter dette, kommer du til det endelige udkast. Hvis der er noget man er utilfreds med, kan man selv på dette tidspunkt ændre det hele.
3 dage efter har du det hele klart (har vi fået fortalt, vi skal hente det i morgen). Du kan så tage det med hjem i bagagen, -eller, hvis den i forvejen er fyldt sende det hjem med deres agent for 300 kr.
Jakkesæt er awesome!
Idag har vi været ude og få ansigtsmassage/behandling.
Martin S fangede en kæmpe fisk (dårlig pokerspiller) og rippede denne for et op mod vanvittigt beløb! Så da vi kom ned i det store supermaked (lidt ala bilka i Skalborg) siger han pludselig "drenge, jeg giver ansigtbehandling!", vi træder dernæst ind i et lokale med ~35 arbejdende Thaitøser, 30 kvindelige kunder, og ét stykke andet hankøn.
Massagen var skøn, dog skulle de også pille hudorme ud. Aldrig har jeg oplevet noget så smertefuldt!! Men min næse nu silkeblød, - og RØD !
Vores måned i The Mansion er ved at være slut.
Vores foreløbige plan er nu at smutte til øen "Phi Phi" (øen hvor filmen "the beach" er blevet optaget). Her skulle være den mest fantastiske natur og mulighed for klippeudspring, hvilket tiltaler mig enormt!
Her vil vi være i 3-4 dage, hvorefter vi vil tage til Øen Koh Pang Nang. Her er der 1 gang om måneden en fest kaldet "Full moon party", dette er efter sigende noget der SKAL opleves, så.. fullmoon, here we come!
Ps. Mor jeg har svaret på din mail, har du ikke modtaget?