Så er papa blevet dykker!
På PhiPhi er dykning en KÆMPE forretning. Du kan ikke gå 100 meter uden at støde på en dykkerforretning og de tilhørende "hey guys, wanna go for a dive?" tilråb.
Vores plan havde helt fra starten været at vi skulle lære at dykke på PhiPhi, så vi fandt os tilrette hos "island divers" og deres tilhørende udlandske guides.
Da vi havde tilmeldt os kurset fik vi en bog, og så stod den på lektier.... ! -HVEM VIL LAVE LEKTIER PÅ EN FERIEØ SOM PHIPHI!?!?
Nå, dag 1 gik med 7 (SYV!!!) timers tør teori, med en eksamen som afslutning. Eksamen bestod af 50 spørgsmål, hvoraf max. 12 af disse måtte være forkerte for at bestå. -Mine 39 rigtige svar sendte mig på eksemplarisk vis videre i forløbet.
Dag 2 startede klokken kvart i 8 om morgenen hvor vi skulle i dykkerdragt, og derefter ud på lavt vand og lave forskellige øvelser. Øvelserne stod på i 4½ time, og her skal det nævnes at vi dykker i en såkaldt våddragt som omslutter tæt omkring hele kroppen, hvilket gør det umuligt at gå på toilettet. - Her kom vores skotske guide Gareth med følgende sætning "Der findes 2 slags dykkere, dem som tisser i deres våddragt, -og dem som lyver om det".
Efter en halv times pause gik vi ombord på en ~17 meter lang båd (Beklager morfar, jeg ved desværre ikke hvilken type båd det var), og så stod den på rigtig dykning!
Så snart vi kom under vandet var der havskildpadder! Dem vi så var ca 80-100 cm lange, og med vores scubadragter kunne vi nemt følge dem rundt på deres afslappede færd efter føde.
Dag 3 startede, på det næsten syndige tidspunkt, 7:15 hvor vi med det samme satte kurs mod PhiPhi Lai, -Øen hvor "The Beach" er optaget. Vi starter dagen med at lave øvelser på dybt vand ~8-12m, og slutter af med at tumle rundt og sondere terrænget. Vi fik optaget en video imens vi dykkede, og den må I komme på besøg og se for det vil være svært for mig at beskrive alt hvad vi så.
En spændende episode skete på vej ned i dybet. Vi lå på ca 15 meter og svømmede efter vores guide. Pludselig skete det at jeg kom for tæt på min foranliggende makker, hvilket resulterede i at han sparkede mit mundstykke ud af min mund. Heldigvis for mig havde jeg netop indhaleret og var derfor ikke hysterisk presset. Så ved hjælp af en af vores tillærte øvelser kunne jeg hurtigt finde mundstykket omme på ryggen igen og komme videre. Der kom dog godt gang i adrenalinen!
Vi fik i alt 4 officielle dyk, og endte med en max dybte på 17.1 meter.
Når man har taget et sådant kursus bliver man skrevet op på PADI's online liste, og man kan så dykke ned til 18 meters dybde rundt om hele kloden. -feedt!
Før PhiPhi øerne havde jeg en ordentlig nedtur i pokerspillet, så for at køle lidt af, har jeg droppet poker lige siden ankomsten til øen. Og jeg må sige at det har været skønt at få spillet lidt på afstand, efter noget tid hvor det ikke har gået min vej.
I stedet har vi givet den gas! Efter dykkerkurset tog Paul, jeg, Simon og Andreas ud på en 4 timers lang kanotur halvejs rundt om Øen. (Havde vi vist hvor langt der egentlig var, havde vi nok taget en anden tur). Ruten var dog rigtig pæn, og vi fik set nogle af de super lækre strande man ellers kun kan sejle til.

På billedet ses hele vores flok, og mere.
Fra venstre: random chick 1, random chick 2, Simon, Nick, Leeroy, Andreas, Paul, Rene, Simon, Simon, Mig og Flemming
Igår, den 21. Lejede vi en speedbåd til at sejle os omkring i det lækre farvand. Første stop var PhiPhi Lai, hvor vi ville ind og se den før omtalte "the beach" strand "Maya Beach". Stranden var kanonflot, og omgivelserne endnu mere! Det var dog en skam at så mange andre også vil se den. I filmen har flokken stranden for sig selv, hvilket man på ingen måde kan sige gjorde sig gældende for os!
Efter dette lidt skuffende møde, drog vi videre til noget jeg har set MEGET frem til; CLIFF JUMPING! - Klippe udspring!
Simon, Flemming og jeg hopper i vandet og svømmer de 100 meter hen til en bambus stige, der ser alt andet end sikker ud! Efter stigen skal der næsten kravles 8 meter under de lave træer, for så til slut at skulle det sidste stykke op af endnu en skæv bambus stige. Så er vi dog også på toppen: 16 meter over vandoverfladen. Der er ikke noget ordentligt underlag, så man skal være temmelig forsigtig. Dette hindrer dog ikke Flemming i at springe forbi Simon og jeg, og ud over klippen, men hans hovmod får smæk for skillingen, da han formår at ramme vandet så skævt at man kort efter hører "AAAV MIIIIN R*****V".
Herefter er det mig, efter kort betænkningstid træder jeg op på toppen, og HOP ! Jeg rammer vandet noget bedre end Flemming ;-) og kommer op på båden igen uden problemer. Simon hopper til sidst, og udover lidtblodsprængninger i hans ene hånd, er vi alle circa uskadte. Det var SYYYGT fedt :D !!
I morgen bryder folk op. Et par tager til Krabi, nogle til Cambodia, nogle til Phuket og igen et par bliver her lidt endnu. Jeg, Flemming, Rene og Simon K tager til Phuket. Dog tager de tre til Patong, hvor jeg istedet vil forsøge mig på egen hånd i Katu hvor blandt andet Cableski banen ligger.
Det bliver spændende at fortsætte alene.
Det var en ordentlig smøre, nu vil jeg iseng!
Hav det godt allesammen!
Ps. Jeg har booket fly hjem, og lander i Billund den 11. Marts, så Christiane, jeg skal nok nå din fødselsdag! :)
-Martin