fredag den 6. marts 2009

Nyrige Kinesere, tsk

Så er det tid til den sidste opdatering af bloggen for denne gang.


Jeg vil i dette indlæg fortælle om mine 3 dage i Bangkok, for så at ende med at kommentere min nuværende destination: Macau.


Jeg ankom til bangkok klokken 18 den 2. Marts, og blev mødt af et hidtil ukendt fænomen: Uvejr!
Igennem hele denne 2 måneders fanfare, har jeg oplevet 5 minutters let dryppen, så det kom som lidt af et chok da jeg blev modtaget af et regnvejr som gjorde thai-taxi kørsel til en liiiidt for spændende oplevelse.
Jeg kom dog sikkert frem, trods en ubehagelig pengegrisk buddhistisk snylter af en taxichauffør, og blev inlogeret på hotel D&D hvor også Simon Borg og Leeroy har slået lejr.

På billedet ses gaden vi bor på. Man kan se to velklædte Thai'er stå og prøve at sælge jakkesæt. Jeg mente der var mange på Phuket, men det her var helt til grin, -der var mange!


Forresten ved jeg at mange af jer er interesserede i min mave's tilstand. Til jer kan jeg fortælle at under hele bangkok opholdet indtog jeg piller for at opretholde en bare semi naturlig indre balance, og faktisk først efter jeg, i 36000 fods højde tilbragte 25 minutter på rutefly FD3606 Bangkok - Macau 's toilet, under hvilket der opstod lyde som det menneskelige øre for alt i verden bør beskyttes for (jeg kunne høre klukkelyde fra stewardessen udenfor, om det var af grin eller krampe-chok vides ikke). Først efter dette har min mave virket nogenlunde normalt!
Sikke en rodet sætning, men nu ved i alle hvordan min mave har det :)

I Bangkok mødtes vi med en Engelsk veninde til Leeroy, Sophie, og hendes rejsemakker Matthew. De har været på jordomrejse i 7 måneder, og har 3 måneder tilbage til at besøge Asien og "The Evil Empire" Rusland, før de må vende næsten hjemaf til dagligdagen som henholdsvis Politi assistent og Ufaglært automekaniker.

Jeg klikkede rigtig godt med de to universitets-kammerater, og vi tog på en dagstur rundt i Bangkok, hvor vi først fik set det the temple of the emerald buddha, og dernæst Chinatown.






Det er forbudt at tage billeder i templet, så man måtte nøjes med et afstandsfoto. Det bliver dog ikke mindre indtryksfuldt af den grund.

Den 5. tog Leeroy videre til Cambodia, og Simon og jeg fik sagt farvel til Matt og Sophie hvorefter vi tog afsted mod Macau.

Trods kraftigt tordenvejr under landingen kom vi sikkert ned på jorden igen, og gik ud for at finde en taxa der kunne transportere os til vores hotel. På det nedenstående billede ses Simons bedrøvelse over folks Engelsk kundskaber.


Vi fandt op til en "international tourist information" hvor 1 ud af de 4 kvinder kunne tale (heldigvis godt) engelsk. Hun var dejlig, og hjalp vores taximand til vores hotel.






Vi ankommer til New Century Hotel and Casino klokken 22, og klokken 23 den 5. Marts træder de to pokerspillere Simon Borg og Martin Jensen, ud fra deres værelse på 13. sal og går mod centrum i det Asiatiske spillemekka som Macau er (i 2008 havde Macau en større casino omsætning end Las Vegas).


Man må desværre ikke tage billeder inde fra casinoerne, men jeg kan fortælle af det er STORT! Noget der er meget overraskende, er de beløb som der bliver spillet om hernede, (Poker er meget nyt hernede, så det er ikke ret udbredt, det største sted har 8 poker borde, imod Vegas hvor casinoer nemt kan have 100+). En asiat spiller ikke poker, han spiller Baccarat. Og han spiller det om mange penge! Vi gik i vores jagt efter poker, igennem nogle af de store casinoer. På denne tur så vi borde hvor minimums bettet er 5000$ (Hong Kong $, 1000$ er ca 770 DKK), og maximums bettet er 200.000$ (dette er de offentlige borde, man kan få VIP borde hvor der ingen grænse er). Når der kører 50-100 af disse borde, med 4-5 kinesere på hver, på hvert casino, så betyder det at der en del penge blandt de kinesiske pølsefingre!


Vi fandt dog vores pokerborde, og har givet den god gas i nat og idag den 6. Og på trods af at spillene er noget af det blødeste jeg nogensinde har oplevet (blød = dårlig modstand), så har vi begge tabt penge!

Heldigvis er der gratis drikkevarer imens man spiller, så hvis vi bare drikker en 3-400 liter cola, så er det tjent ind igen :D

Nu er det sengetid, og så skal der straffes nyrige, arrogante, selvglade, cigarrygende, guldursbærende blærerøvs-kinesere i morgen.

Hav det godt :)

-Martin

lørdag den 28. februar 2009

Nattelivet

Ligenu ligger jeg på mit hotelværelse i Patong med maveonde (jeg har aldrig oplevet mad komme ind og ud igen så hurtigt). Dette giver tid til at skrive lidt om nattelivet på godt og ondt her i én af Thailands største turist-fest byer.

Der hvor det sker kaldes "Bangla road". Det minder lidt om jomfru ane gade i Aalborg, bare større.

Det fede ved at gå i byen på bangla, er at jeg faktisk føler mig langt mere tryg her, end i gaden i Aalborg. Hernede finder du ikke de bonderøve og testosteron-tosser som bare venter på en anledning til at slås, og generelt kommer folk bare hertil for at give den gas og "have a good time".

Det, jeg tror, der neutraliserer den mandlige machospænding hernede, er kærlighed. Eller i hvert fald, købe-kærlighed.

Prostitution er en kæmpe forretning i Thailand, og især i Patong. Dette er også grunden til at der er enormt mange Heinrich schule's (Heinrich schule bliver nævnt i Anders matthesens "Quangs sang") hernede.

En Heinrich Schule er en fællesbetegnelse som vi har brugt hernede for de 45-65 årige mænd som tager herned alene for at nyde kvindeligt selskab. Dette er enormt udbredt, og gang på gang bliver man forarget over at se piger på 20-22 år (nogle gange yngre) gå hånd i hånd med en Heinrich godt oppe i 50'erne.

Nogle af disse typer mænd, tager en ny pige hver aften, (så vidt jeg har forstået er det kun de virkeligt pæne piger som har et valg om de vil med ham hjem, de fleste er bare glade for at have en kunde) men der findes også den monogame Schule; denne har en kæreste hernede. Det vil sige at han hver måned betaler et beløb 500-3000 kroner til pigen, og så kommer han og besøger hende nogle uger om året. Jeg er ikke klar over om disse mænd tror at pigen er tro overfor dem, men jeg ved at nogle piger har op mod 10 af denne slags kærester.

Når jeg siger at pigen ikke har noget valg, er det fordi mange af dem arbejder for at forsørge deres familie. Et regulært job for en pige, såsom tjener, vil give dem omkring 7000 bath om måneden. Dette giver prostitutionen en kæmpe fordel da de på denne måde kan tjene 500-2500 baht for en nat.
Det er synd at det skal være sådan.


Nå, men steder som dette hvor der ikke hersker nogen form for jantelov, giver anledning til nogle enormt festlige aftener.
Gid man kunne feste i Danmark som man gør i Thailand.






mandag den 23. februar 2009

Certified PADI Diver

Så er papa blevet dykker!

På PhiPhi er dykning en KÆMPE forretning. Du kan ikke gå 100 meter uden at støde på en dykkerforretning og de tilhørende "hey guys, wanna go for a dive?" tilråb.

Vores plan havde helt fra starten været at vi skulle lære at dykke på PhiPhi, så vi fandt os tilrette hos "island divers" og deres tilhørende udlandske guides.

Da vi havde tilmeldt os kurset fik vi en bog, og så stod den på lektier.... ! -HVEM VIL LAVE LEKTIER PÅ EN FERIEØ SOM PHIPHI!?!?
Nå, dag 1 gik med 7 (SYV!!!) timers tør teori, med en eksamen som afslutning. Eksamen bestod af 50 spørgsmål, hvoraf max. 12 af disse måtte være forkerte for at bestå. -Mine 39 rigtige svar sendte mig på eksemplarisk vis videre i forløbet.

Dag 2 startede klokken kvart i 8 om morgenen hvor vi skulle i dykkerdragt, og derefter ud på lavt vand og lave forskellige øvelser. Øvelserne stod på i 4½ time, og her skal det nævnes at vi dykker i en såkaldt våddragt som omslutter tæt omkring hele kroppen, hvilket gør det umuligt at gå på toilettet. - Her kom vores skotske guide Gareth med følgende sætning "Der findes 2 slags dykkere, dem som tisser i deres våddragt, -og dem som lyver om det".

Efter en halv times pause gik vi ombord på en ~17 meter lang båd (Beklager morfar, jeg ved desværre ikke hvilken type båd det var), og så stod den på rigtig dykning!

Så snart vi kom under vandet var der havskildpadder! Dem vi så var ca 80-100 cm lange, og med vores scubadragter kunne vi nemt følge dem rundt på deres afslappede færd efter føde.


Dag 3 startede, på det næsten syndige tidspunkt, 7:15 hvor vi med det samme satte kurs mod PhiPhi Lai, -Øen hvor "The Beach" er optaget. Vi starter dagen med at lave øvelser på dybt vand ~8-12m, og slutter af med at tumle rundt og sondere terrænget. Vi fik optaget en video imens vi dykkede, og den må I komme på besøg og se for det vil være svært for mig at beskrive alt hvad vi så.

En spændende episode skete på vej ned i dybet. Vi lå på ca 15 meter og svømmede efter vores guide. Pludselig skete det at jeg kom for tæt på min foranliggende makker, hvilket resulterede i at han sparkede mit mundstykke ud af min mund. Heldigvis for mig havde jeg netop indhaleret og var derfor ikke hysterisk presset. Så ved hjælp af en af vores tillærte øvelser kunne jeg hurtigt finde mundstykket omme på ryggen igen og komme videre. Der kom dog godt gang i adrenalinen!


Vi fik i alt 4 officielle dyk, og endte med en max dybte på 17.1 meter.
Når man har taget et sådant kursus bliver man skrevet op på PADI's online liste, og man kan så dykke ned til 18 meters dybde rundt om hele kloden. -feedt!




Før PhiPhi øerne havde jeg en ordentlig nedtur i pokerspillet, så for at køle lidt af, har jeg droppet poker lige siden ankomsten til øen. Og jeg må sige at det har været skønt at få spillet lidt på afstand, efter noget tid hvor det ikke har gået min vej.

I stedet har vi givet den gas! Efter dykkerkurset tog Paul, jeg, Simon og Andreas ud på en 4 timers lang kanotur halvejs rundt om Øen. (Havde vi vist hvor langt der egentlig var, havde vi nok taget en anden tur). Ruten var dog rigtig pæn, og vi fik set nogle af de super lækre strande man ellers kun kan sejle til.

På billedet ses hele vores flok, og mere.
Fra venstre: random chick 1, random chick 2, Simon, Nick, Leeroy, Andreas, Paul, Rene, Simon, Simon, Mig og Flemming


Igår, den 21. Lejede vi en speedbåd til at sejle os omkring i det lækre farvand. Første stop var PhiPhi Lai, hvor vi ville ind og se den før omtalte "the beach" strand "Maya Beach". Stranden var kanonflot, og omgivelserne endnu mere! Det var dog en skam at så mange andre også vil se den. I filmen har flokken stranden for sig selv, hvilket man på ingen måde kan sige gjorde sig gældende for os!

Efter dette lidt skuffende møde, drog vi videre til noget jeg har set MEGET frem til; CLIFF JUMPING! - Klippe udspring!

Simon, Flemming og jeg hopper i vandet og svømmer de 100 meter hen til en bambus stige, der ser alt andet end sikker ud! Efter stigen skal der næsten kravles 8 meter under de lave træer, for så til slut at skulle det sidste stykke op af endnu en skæv bambus stige. Så er vi dog også på toppen: 16 meter over vandoverfladen. Der er ikke noget ordentligt underlag, så man skal være temmelig forsigtig. Dette hindrer dog ikke Flemming i at springe forbi Simon og jeg, og ud over klippen, men hans hovmod får smæk for skillingen, da han formår at ramme vandet så skævt at man kort efter hører "AAAV MIIIIN R*****V".

Herefter er det mig, efter kort betænkningstid træder jeg op på toppen, og HOP ! Jeg rammer vandet noget bedre end Flemming ;-) og kommer op på båden igen uden problemer. Simon hopper til sidst, og udover lidtblodsprængninger i hans ene hånd, er vi alle circa uskadte. Det var SYYYGT fedt :D !!



I morgen bryder folk op. Et par tager til Krabi, nogle til Cambodia, nogle til Phuket og igen et par bliver her lidt endnu. Jeg, Flemming, Rene og Simon K tager til Phuket. Dog tager de tre til Patong, hvor jeg istedet vil forsøge mig på egen hånd i Katu hvor blandt andet Cableski banen ligger.


Det bliver spændende at fortsætte alene.


Det var en ordentlig smøre, nu vil jeg iseng!

Hav det godt allesammen!

Ps. Jeg har booket fly hjem, og lander i Billund den 11. Marts, så Christiane, jeg skal nok nå din fødselsdag! :)


-Martin

mandag den 16. februar 2009

Koh Samui og Phi Phi

Som nævnt tidligere, var et af vores mål med Koh Samui at deltage i Full Moon Party på naboøen Koh panghan. Aftenen starter ved at vi bliver hentet af taxi og kørt ud til stranden, hvor der er "varm op" fest imens vi venter på de speedbåde der i pendulfart, transporterer festglade unge, de ~40 km til øen Koh panghan.
Dette var dog ikke specielt velorganiseret og der er et mindre kaos hver gang en ny båd kommer for at hente en portion. Dog er vi, efter halvanden times forsinkelse, på vej.
Da vi ankommer, følger vi strømmen af "fårångs" (betyder udlænding og udtales fallang) ind mod byen. Langs vejen står der boder der sælger "buckets", -en sandkasse spand med en halv liter sprut efter eget valg, og en sodavand. En stærk blanding, ikke desto mindre blev de solgt i tusindvis!
Strømmen fortsætter ned mod stranden, og her går det amok, 100 meter sandstrand ned til vandet, og ~ 2km fra højre til venstre, FYLDT med mennesker!
Til fullmoon party er det meget populært at male sig med selvlysende maling. Giftigt eller ej stod jeg hurtigt med diverse neongrønne striber ned af armene, og ud over mit tøj og ansigt.
Selvlysende maling er AWESOME!
Langs stranden er der diverse DJ's som skyder forskellige stilarter musik ud over menneskemængderne. Vi fandt hurtigt en trance DJ, og så stod den på TRAMP! Her skal det dog siges, at ingen af os rigtigt kan trance-trampe, men vi giver alle et ærligt forsøg :P
Festen fortsatte hele natten, og ved solopgang kunne jeg igen lægge mig i min seng hjemme på Koh Samui.



Vi er efterhånden blevet en lille flok drenge som følges ad. Simon B er blevet stødt til af 2 drenge hjemmefra, på asien-rundtur; Andreas og endnu en Simon,Nick har besøg af Paul og Leeroy fra England, Og igår kom 2 af Simon K's venner hjemmefra; Rene og Flemming, til vores gruppe. Så den 14. var vi 10 drengesom kom til vores nuværende hideout: Phi Phi islands.



Her på PhiPhi er der ulækkert lækkert! Naturen er eksotisk og frodig, og som det meste af Thailand; virkelig flot (smuk er måske et bedre ord, men det er et mega tøset).
Her har vi har fundet et backpacker hotel, som på ingen måde er så luxuriøst som vi har været vant til, dog er det billigt og centralt.
På billede 2 ses, fra venstre: Mig, Flemming, Rene og Andres. I baggrunden kan man se Simon B og Nick have en dyb samtale.
Foran os ses de omtalte buckets.

Igår, den 15. tog vi på Haj-Jagt. Eller, vi ledte i hvert fald efter dem. Vi blev sejlet med en longtail-boat ud til "shark point", ca 15 minutter fra land.
På med snorkel udstyret og så i vandet.
Der var ikke rigtigt nogle hajer at se, dog del små fisk og noget gammelt koral. Efter en halv time uden hajer hoppede vores guide i vandet og begyndte at lede. Vi fulgte trop, og efter 10 minutter pegede han febrilsk på noget længere fremme, og sandelig ja, en halv meter lang haj strøg faretruende over havbunden, og virkede ikke specielt forstyrret af vores tilstedeværelse. Fedt fedt, -men jeg vil have større!
Jeg fulgte med guiden videre, og kort efter fandt vi en ~4-5 fod lang haj som stille sonderede havbunden, -Mission fuldført!
Det er selvfølgelig ikke farlige hajer vi dykker efter, men de bevægelser og udseende den har, ligner de forestillinger jeg har fået af filmens skræk-hajer (dødens gab osv), og jeg kan love jer for at hvis den store haj vi så, kom svømmende mod mig, ville jeg være dødsensangst!
Vi er begejstrede for Phi Phi, så vi bliver her på ubestemt tid, her er dog næsten ingen trådløst internet, så det er begrænset hvor meget poker der bliver spillet!
I morgen har vi meldt os til at tage et 3 dages dykker-certificat (Ja mor, det er PADI), og det glæder jeg mig meget til!
Jeg har hørt i har fået sne i Danmark, dejligt! :)
-Martin over and out

søndag den 8. februar 2009

En ny æra begynder, 4 bliver til 3

Vi er nu flyttet fra vores slot på Koh Phuket, og Martin S er taget hjem til Danmark.

På tegningen kan I se punkt "1" som viser Phukets vestkyst hvor vi boede, -Patong området.



I Fredags tog jeg kontakt til min gode ven "Golf", som har kørt mig ud til wakeboarding et par gange. -Golf, 31, har en bachelor indenfor medicin, men har i de sidste 11 år kørt taxa for at forsørge sin kone og sit nu 5 årige barn.
Vi 3 tilbagestående, Simon B, Simon K og jeg selv talte frem og tilbage med Golf om prisen for en tur på tværs af Thailand, og blev efter lidt vrøvl, enige om 3000 baht, - 500 kroner, for en ~5 timers taxatur. ruten er markeret med rød, "2".
Da vi havde kørt lidt, fandt vi dog ud af hvorfor at han kunne gøre det billigere end de andre taxa'er som ville have 4.500 baht. -Golf er pirat taxa og hans bil har ikke de grønne nummerplader som betyder at man må transportere turister.



På et tidspunkt kommer vi til en vagt-bevogtet port, og her begynder Golf at instruere os på sit gebrokne, -dog langt bedre end størstedelen af de thai'er vi har mødt's, Engelsk; "You and me friends, we talk internet, you visit". Altså hvis vagterne spørger os, så har vi mødt golf over nettet, og er i Thailand for at besøge ham.
- Man kunne se han var nervøs!
Dog var vores forberedelse unødvendig da vagterne ikke virkede interesserede i os, og vi fortsatte nemt og hurtigt videre mod vores destination; Surat Thani.
Klokken 18:30 ankommer vi til Surat Thani havn, og til vores held afgår der en færge mod Koh Samui (se "3" på billedet) klokken 19.
Færgen minder til forveksling den gamle læsø færge, dog en smule... grimmere!
Men når halvanden times sejlads koster 110 baht (18 kroner) så klager jeg ikke!
I Thailand forsøger regeringen aktivt at stoppe rygning blandt befolkningen. Alt TV hvori der bliver vist smøger, er der "blurry" skærm hvor man ikke kan se noget som helst. Alle bygninger med Aircondition er siden 2002 erklæret for røgfri. Følges dette ikke resulterer det i store bøder, såsom på vores overfart hvor en bøde ville ligge på 2000 baht.
Set i forhold til at en bil-mekaniker tjener ca 7000 baht om måneden så er det en solid ekstraregning man kan modtage!
Her er et billede af nogle børn som var meget interesserede i Simons kinaskak!






Klokken 20:30 var der igen fast grund under os, og en taxa blev fundet.
Her var dog noget ingen af os havde set før på Thailand; En kvindelig chauffør! -Bare tanken om en kvinde bag rettet løber mig koldt ned af ryggen!
I patong kørte vi i taxa/tuktuk ca 2-4 gange om dagen i 30 dage, og der var ikke en eneste kvindelig chauffør. Men efter et par dage på Koh Samui virker det til at være accepteret at have kvinder bag rettet.
(Dele af dette afsnit kan være påvirket af sarkasme)
Vi har nu fundet et nogle lækre bungalows her på Koh Samui, og vi bliver her indtil den 14. Februar.
Den 10. Er der "Full Moon Party" på nabo øen Koh Phangan, ("4"). Fullmoon party blev startet i 1985, og startede med 20-30 deltagere på øen, dette har udviklet sig, og nu tiltrækker full moon party op mod 30.000 deltagere til hver eneste fuldmåne.

Til slut et billede af en kvinde som har ofret en måned af sit liv på at vi har haft det pænt, rydeligt og hyggeligt; Vores Maid!

Uden hende var vi ikke kommet igennem første etape af dette Thailand eventyr!
Tror dog også hun har haft det sjovt med os, hun klappede i hvert fald både simon og jeg i numsen imens dette billede blev taget!

mandag den 2. februar 2009

Slut på Januar



De sidste par dage har været meget rolige, jeg har været et par gange ude og wakeboarde alene, og har efterhånden fået helt godt styr på det (og ovenikøbet har jeg erhvervet mig vabler ved samtlige folder i begge hænder!). Det er en fantastisk sport!




I Thailand er der billigt, -god mad er billig. Dette åbner for nogle farlige muligheder! -Vi spiser LORRTE meget!


Denne cocktail har kostet mig et par kilo (og det er bestemt ikke muskler :D ), Martin S og jeg har derfor lavet et væddemål for at komme denne skavank til livs.




Inden første maj skal vi begge veje minimum 5 kilo mindre end vi gør nu, ellers skylder vi den anden 5000 kr.


Vi vejede os den anden dag, Martin S skal første maj veje; 84 kg, og jeg; 82 kg.


Jeg har prøvet at smide vægt i længere tid nu, uden held, så håber dette væddemål kan presse mig til at komme igang!






Vi har desuden været ude og købe fint tøj.

Der er fyldt med skræddere hernede, og dette har vi fået udnyttet til fulde; 9 jakkesæt er der blevet bestilt. Det lækre ved det, er at det bliver syet præcist til din krop.

Dag 1 bestiller du hvad du skal have og du får taget mål.

2 dage efter kommer du ind igen, her har de første udkast klar (se billede 2). Her måler de op igen, og giver ideer til hvordan det skal se ud.
2 dage efter dette, kommer du til det endelige udkast. Hvis der er noget man er utilfreds med, kan man selv på dette tidspunkt ændre det hele.
3 dage efter har du det hele klart (har vi fået fortalt, vi skal hente det i morgen). Du kan så tage det med hjem i bagagen, -eller, hvis den i forvejen er fyldt sende det hjem med deres agent for 300 kr.
Jakkesæt er awesome!
Idag har vi været ude og få ansigtsmassage/behandling.
Martin S fangede en kæmpe fisk (dårlig pokerspiller) og rippede denne for et op mod vanvittigt beløb! Så da vi kom ned i det store supermaked (lidt ala bilka i Skalborg) siger han pludselig "drenge, jeg giver ansigtbehandling!", vi træder dernæst ind i et lokale med ~35 arbejdende Thaitøser, 30 kvindelige kunder, og ét stykke andet hankøn.
Massagen var skøn, dog skulle de også pille hudorme ud. Aldrig har jeg oplevet noget så smertefuldt!! Men min næse nu silkeblød, - og RØD !
Vores måned i The Mansion er ved at være slut.
Vores foreløbige plan er nu at smutte til øen "Phi Phi" (øen hvor filmen "the beach" er blevet optaget). Her skulle være den mest fantastiske natur og mulighed for klippeudspring, hvilket tiltaler mig enormt!
Her vil vi være i 3-4 dage, hvorefter vi vil tage til Øen Koh Pang Nang. Her er der 1 gang om måneden en fest kaldet "Full moon party", dette er efter sigende noget der SKAL opleves, så.. fullmoon, here we come!
Ps. Mor jeg har svaret på din mail, har du ikke modtaget?

mandag den 26. januar 2009

Bold, Bets og Subway

Fredag stod den på fodbold.

Danmarks ligalandshold skulle møde Thailand på phuket stadion.
Det var planen at vi skulle teame up med nogle folk fra 2+2 (http://www.twoplustwo.com/) som er verdens største pokerforum på nettet, men da vi kommer en smule for sent, er der ingen plads overhovedet. Vi finder dog et spot helt oppe bag tribunerne, bag alle thailænderne, - vi fandt senere ud af at dette var en ganske god idé da der herfra var nemt til ølteltet og ikke mindst, toiletterne.










Stemningen på stadion er super! På hver af de 3 besatte sider, står et ~20 mands hornorkester og sørger for at trommelyde konstant summer over folket.
Modsat danskernes syn på fodbold, er øl ikke en vital del af oplevelsen. Trods vi var der i 2 timer, så jeg ialt én thailænder med en øl i hånden. Om dette er fordi de ikke har råd (en øl på stadion koster 4-5 kroner), ved jeg ikke, men generelt ser man ikke mange alkohol drikkende mandlige thailændere. - i hvert fald ikke der hvor vi kommer.


Alligevel er stemningen fantastisk! bare den mindste bevægelse fra de boldsparkene marionetter får jubelråb fra samtlige 15000 (officielt tal. Da vi stod oppe bagved kunne vi dog se at så snart vagterne er ude af syne, bliver der hoppet over hegnet).

Vi heppede selv kraftigt med, især da simon borg havde sportsbettet på kampen og udbryder "hvis DK vinder med 1 mål giver jeg resten af byturen".


Desværre ender det ikke sådan, delvist på grund af flere kontroversielle domme fra den THAILANSKE dommer, efter endt spilletid står der 2 - 2, og trods Danmark vinder straffesparks konkurrencen er dette ikke nok til at kunne trække penge ud fra simons væddemål.






Nederlaget hindrer dog ikke vores konstant stigende humør, og vi ender med




en rigtig sjov bytur







Vi bor på et bjerg. "Patong hills". Dette gør at man på vej op til vores hus skal gå 125 meter med en stigning som nemt kunne kvalificeres som en rød skibakke. Dette skriger af et væddemål; At gennemføre 5 ture op og ned på under 17 minutter og 30 sekunder.


Det skal siges at i solidt vandretempo tager turen op lige under 3 minutter, og turen ned; omkring 2 .


Dette skræmmer dog ikke den forhændværende Kosovosoldat Simon -eGene- Kullenberg (denne har sammen med Simon B tilbragt 6 måneder i Kosovo).






Lørdag eftermiddag klokken 17 træder Simon ud på vejen, kun iført kondisko, shorts og tømmermænd, og efter kun 10 minutter og 38 sekunder har denne; halvt mand, halvt rambo, halvt honey and mustard dressing*, gennemført det mest fysisk krævende væddemål i huset, indtil videre. Well played sir!









Idag tog vi på stranden, og her stod den på vandscooter og solbadning. 1000 baht, så har du en monstermaskine til din fri rådighed i 40 minutter!


Dette udnyttede Borg og jeg til fulde, da vi besluttede os for at tage rundt og se på de omkringtliggende strande. Med 60-70 km i timen gik det, skærende, hoppende, flyvende igennem det næsten stillestående vand. Et super rush, og dette på trods af at jeg gang på gang sank bagud efter den frygtløse (dumdristige?) Simon Borg, som åbenbart kun har 1 gear; MAX FART.



Efter 3 timer på stranden (og 30 afvisninger af folk der vil sælge tilfældigt ragelse) tog vi på Subway (verdensomspændende sandwich restaurent). Vi får hurtigt spist vores "footlong" sandwich (på længde med en 15" skærm"), men da Kullenberg går op og bestiller en ekstra halv sandwich, kommer endnu et bet på banen. -Simon skal spise i alt 3 store footlong sandwiches med honey and mustard dressing *. -altså halvanden mere end han allerede har spist. Hertil skal det nævnes at vi 3 andre var helt mætte efter kun en enkelt!



Han accepterer udfordringen.


Nedenfor ses Simon før, og efter udfordringen.









Simon vandt bettet med nød og næppe, han blev dog nød til at bestikke os til sidst da en klump salat og smeltet ost simpelthen var for meget. Planen var nu at vi skulle handle ind, men Simon var ikke til ret meget, så vi smed ham i en taxa hjem.


Han blev fundet, liggende sovende på sofaen da vi kom hjem. Selv nu, 3 timer efter væddemålet klager han regelmæssigt over mavepine. -så trods jeg tabte bettet var det det værd :P


Nu skal der arbejdes.


Hav det godt !

torsdag den 22. januar 2009

Opdatering

Med hybris kommer nemesis.
De sidste dage har jeg fået smæk på pokerbordene, og endnu værre; Jeg har fået smæk i vores små væddemål i huset!
-Det værste er, at jeg har tabt suiten. NOOO!!

Frederik tog hjem idag, så vi er 4 tilbage i huset, dette betød omrokering af værelserne.
Vi smed et kortspil ud på gulvet og tog hver et kort. Højeste kort vælger værelse først.
Martin S fanger en konge og vælger det næstbedste rum (efter hans mening har det et bedre badeværelse). Simon B fanger en 6'er, simon K en 5'er, og jeg selv fanger en sølle rød 4'er.
Jeg er nu degraderet til at sove i underetagen i de næste 7 dage. bøwl!

Ohh well.
Livet i Thailand er stadig lir. I mandags tog vi på bådtur. Vi fik lejet en 400 hestes båd, med 2 "tjenere".






Vi blev først sejlet til en lille Ø, bestående af en kiosk, et toilet, og 100 liggestole.



Og så stod den på snorkling!








Som det ses, vrimlede der med fisk!


Trods de virkede harmløse, fik både simon og jeg æren af at blive nappet i benene af de små piranha-wannabe's!

Vi blev på havet i ~5 timer, hvorefter alle var helt ædelagte, og ikke mindst.. solbrændte!
På lignende måde som da HC gik i solarie med solcreme på udvalgte steder, havde samtlige 6 drenge en udpræget rødlig kulør midt på ryggen, nøje markeret præcis til hvor hænderne ikke længere kunne nå. Dette døjer vi stadig med, 3 dage senere!
Hvad der ses på billedet er en søslange som vi fandt på en af vores snorkleture. Da vi spurgte vores (ikke engelsk-talende) guide om denne, sagde han "poisonous", -altså giftig.


Den så dog også halvfarlig ud i vandet, så vi holdte en del afstand!







De sidste par dage er der kommet mere ro på i huset, der er blevet spillet en masse poker, hvilket også var planen med turen. Desuden har den stået på sushi et par gange, sushi er den pæneste mad jeg nogensinde har oplevet (udover mors lasagne selvfølgelig). Og det er ligefør man ikke nænner (hvordan staver man til det?) at ædelægge den fantastiske farve harmonie!

Christiane du ville gå amok i det hernede :O)

Nu vil jeg hoppe nedenunder til mit værelse og få noget søvn. Efter planen skal vi ind og se fodbold, Danmark mod Thailand, i morgen.
Hav det godt derhjemme i det kolde Danmark!

mandag den 19. januar 2009

The Nightlife


Så blogges der igen!


Lørdag blev vi hijacket på stranden af 2 svenske piger som ville have os med på "club lime" om aftenen, -fri buffet og 2 timers fri bar, -instant JA. -Så her er det en feltrapport over en (semi censureret) thailands bytur!


Vi ankommer ved 8 tiden, stedet ligner en standard "se os, vi er så eksklusive at ingen er gode nok til os" club.


Verdensmænd som vi er, tumler vi op foran døren i vores røde tuktuk. Rundt om står der små grupper af hovedsageligt europæere, -Entre'en på 700 baht gør, at der næsten ingen thailændere er.


I selve klubben sker der nada, så vi får sat nogle væddemål igang imens vi udnytter den frie bar.



Til tilfældig pige i klubben:





Excuse me, where are you from? -Im from Australia.
Dette havde ingen gættet





How old are you? -Im 24
Den havde frederik gættet, han inkasserer 100 baht fra hver
What kind of work do you do? -Im a science teacher
Dette havde simon på forunderligvis gættet, han inkasserer 100 baht fra hver.

Pludselig råber martin S, SIMON! æd 3 stykker ananas på ën gang, så får du 500!
simon griner, og æder dem uden problemer. -Note to self: ikke lav ædebets med simon.


Da vi er 6* fyre kan det selvfølgelig ikke undgåes at der skal måles testosteron.
Der bliver hurtigt væddet på de 2 kamphaner, og kampen startes.

Simon (til højre) virkede fra start meget selvsikker, og spørger overlegent Nick (til højre) "nå, er vi igang". Dette blev dog sagt for tidligt da Nick viser sig at have superhelte-lignende kræfter, -eller i hvertfald nok til at nedlægge modstanderen denne gang!









*nicki / mr. hit fra http://www.pokernet.%20dk/ har slået sig til os og overnatter i huset engang imellem.



Jeg sidder med min drink og får samlet en hullet isterning op med sugerøret.


"Simon, 500 på at den her isterning smelter sig fri af sugerøret på under 13 minutter og 30 sekunder". Simon instabetaler (poker lingo for en handling der er så åbenlys at den ikke behøver videre tanke).


Dette bet vakte en del interesse, og der var spænding helt til den bitre ende!






Desværre måtte jeg efter 13 ½ minut se isterningen hænge i en tynd tråd og grine koldt af mig. -Og først efter 14 minutter og 51 sekunder måtte den slippe grebet. Bettet var afsluttet, med mig som taber.



Herefter gik turen mod Bangla road (lidt som jomfru ane gade).


På vejen kommer vi forbi en, særdeles, kortkjolet kvinde. "You wanna have a good time" bliver der råbt mod os.
"500 PÅ AT DET ER EN MAND!!" råber simon.
"Du er på" siger martin S tilbage.

sidenote: Jeg selv var på dette tidspunkt 100% på at det var en kvinde.

Martin går over til hende, og spørger "excuse me, you will get 200 if you tell me what gender you really are".

Jeg hørte desværre ikke svaret, men Martin forklarede senere at så snart han hørte "hendes" stemme, vidste han at bettet var tabt.

Simon vandt, nice spottet!

Aftenen fortsatte i samme stil, og der var lyst ude da de sidste trampede hjem.


-Der er ikke mange tykke Thailænderkvinder, så når man finder en skal man være hurtig!



Thailand er sweet!

fredag den 16. januar 2009

Skrub i Thailand

Jeg er efterhånden blevet spurgt en helt masse gange, om spørgsmålet "er der skrub* i Thailand".

*Skrub er et ord for held som bliver brugt af pokerspillere. ( http://da.wikipedia.org/wiki/Skrub )

Og jeg kan nu endelig svare; Ja der er skrub i Thailand

En online pokerspiller udregner sin indtjening (winrate) i Big bets per 100 hands.
Hvis spillet er 1 - 2 $ blinds, så er Big bet = 2 $.

Som guideline siger man at en god aggressiv pokerspiller bør kunne lave 8-10 Big bets / 100 hands ( dette er selvfølgelig lavere jo højere op i niveau du kommer grundet bedre modstand)


I denne måned har jeg spillet ~4500 hænder, (spiller normalt ~25000 hænder om måneden), og har en winrate på 34 Big bets / 100 hands.
Dette, sammen med en lille turnerings sejr, må siges at være definationen af SKRUB !


Igår var vi på Patong strand, og der stod den på vandscootere. Whooooooooop en acceleration der er i sådanne maskiner! Trods vi kun tog de små maskiner, er det for vildt at suse/hoppe hen over bølgerne med 60-70 km i timen. -og at vide, at hvis man rammer en bølge skævt vil man blive smidt direkte i vandet, gør bare oplevelsen mere intens. Det var Feeeedt! :D

torsdag den 15. januar 2009

Feeeed dag

Idag har været sweet!

Jeg startede med at stå op ved 6 tiden, og spille poker indtil 9 tiden hvor de andre begyndte at stå op. Pokersessionen gik op og ned, men jeg endte heldigvis i et solidt plus.

Ved 11 tiden var vi alle klar til afgang, og vi gik på jagt efter en tuk-tuk ( http://en.wikipedia.org/wiki/Auto_rickshaw -Udseendet er af samme støbning, dog har dem vi kører i hernede, 4 hjul)
Efter 2 minutters venten er vi på vej mod kata, kort uden for Phuket by, og her stod den på Bungy jump!
Martin, Frederik og jeg er klar på hop. Det foregår ved at man bliver hejst 50 meter op i luften af en "kran", siddende i en lille platform én af gangen. -Denne platform kører ENORMT langsomt, så du konstant er bevidst om den sindsyge handling du er ved at føre ud i livet.

Jeg får spændt mit udstyr på læggene, og bliver langsomt hejst mod skyerne, kun iført badeshorts og sommerfugle.
På vej op, overvejes hvad for noget sejt noget jeg skal råbe ned til de andre; COWABUNGA (citat: turtles), BRING IT OON (Citat: Joe fra Family guy), eller PATTEEEER (citat: ~50% af verdens befolkning), var nogle af ideerne der rendte igennem hovedet.
Pludselig siger thailænderen ved siden af mig "im gonna count to 3, then you jump", FU*K så er det alvor. Fair nok, jeg stiller mig op på et lille bræt, "Go a bit further out" hører jeg bag mig, og adlyder blindt ordrer. "Ready?" - "Yes" - "3 - 2 - 1 - Jump "









Trods mine seje og frække råbeforberedelser var alt der kom over min tunge, et rædselsslagent AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRRRRRRRRRRGGGGGGGGGGGGGGGHHHHHHHHHHHHHHHH.
Farten tiltager, der er ingen tanker i hovedet andet end "RÅBRÅBRÅB" og pludselig som ud af ingenting, mærker jeg elastik-englens arme føre mig kort ned under vandet i søen, for hurtigt at skyde mig 20 meter op i vejret igen.

Hoppet var overstået, det vildeste jeg nogensinde har prøvet!


Herefter står den på cabelskiing; http://en.wikipedia.org/wiki/Cable_skiing.
Det foregår ved at du tager et "snowboard/waterboard" på fødderne, hvorefter et kabel kommer og trækker dig rundt i en sø, lidt som at stå på snowboard.

Før vi starter er vi alle positive for den nye udfordring, men efter en time hvor ingen af os er kommet længere end 25 meter ud, stående, begynder gejsten at falde.
Pludselig laver Martin S dog den store bedrift at komme helt ned til det første swing (~150 meter), -Så er det altså muligt at stå på det bræt!
Vi kæmper ved, og det ender med at jeg selv får taget små 2 runder i et træk, og opnår derved #1 wakeboarder for dagen.
Virkelig fed sport, skal helt sikkert derud igen!
Vi tager afsted hjem af efter 2 uger. Frederik og jeg står af i Patong by, og bestemmer os for at tage ned og pumpe i stedet for at løbe idag.

Med pump i kroppen tager vi hjem til vores mansion og bestiller 2 gange Thai olie massage.
Ikke værst for en torsdag.


Håber i alle har det fedt !

tirsdag den 13. januar 2009

Jeg hader myg






Trods at der næsten ingen myg er midt på dagen, så tager de kraftigt revanche om aftenen.



Så snart mørket lægger sig (ved 19 tiden), så bør man gardere sig. Og fremsigtet som jeg er(...), har jeg ingen prævention mod denne form for hud terrorisme, hvilket har forårsaget nogle rudolf-selvlysende lægge, og fødder!






Nå. Nok med brok.



Igår tumlede vi til phuket by. Vi fik et gratis lift af vores housemaid's mand på læsset af hans truck. -Når man har set hvordan der køres hernede burde vi måske have droppet det... Men nøj det var sjovt!






Vi fandt ud til en rigtig lækker restaurant ved havet. borde og stole var pløjet sammen, kun reddet af en dug der dækkede udstående søm og ridser.


Trods dette var der en lækker udsigt, og hvad vi senere fandt ud af, fantastisk betjening.




Vi var alle godt hungrende, så der blev bestilt igennem. -Faktisk så meget at de var nødt til at lade noget af maden stå ved siden af bordet fordi der ikke var plads. -BALLA!




Helt forneden ses en omelet med små stykker krappekød.

I højre side ses en tjenerinde ifærd med at skære rejer ud. ( :) )

De små saucer i midten blev der kun smagt på 1 gang af mig. Føj det var stærkt!

I midten ses forskellige kyllinge retter med sursød sauce, frugter og ris.





For at finde den glade giver, lagde vi vores kreditkort på bordet, og bad en tjenerinde om at vælge 1 ud. Frederik's navn blev læst op, og vi takkede ham selvfølgelig for en lækker middag!



Til løbe-bettet mellem frederik og jeg, har han taget 2 dovner dage. Og trods jeg har tilbudt at sælge ham ud af bettet påstår han hårdnakket at det var sidste dag han droppede det, og at han nok skulle komme igen!

Jeg klager ikke.. Money in the bank!



Jeg har nu fået købt mig en tysk IP adresse, så der er nu MSN og mulighed for poker på alle sites igen.



Håber I alle har det godt!



Til slut et billede af Martin i Phuket krokodille farm

mandag den 12. januar 2009

Igår så jeg min første slange.





Vi sidder i stuen, og pludselig hører jeg "hvad er det for noget gult noget i taget.


Simon K hopper ud og ser på det, og da den bevæger sig, skriger han "DET ER F***** EN SLANGE".


Vi har nu fundet ud af at vi har en grøn/gul slange på ca 40-50 cm. I vores terresse loft, Vi ved ikke om den er giftig, -men ingen af os er ivrige efter at irritere den!













Den anden aften drønede vi til Muay Thai Boxing stævne.. Og det var MEGA fedt!


(læs om muay thai her: http://en.wikipedia.org/wiki/Muay_Thai )


Der er en eller anden tilfredsstillelse over at se 8 årige thailændere slå og sparke hinanden for "de hvide's" fornøjelse!



(gas)


Vi ankom og slog så sten-saks-papir om biletten, vi spillede 1 mod 1.

Jeg spillede mod Simon K, og denne vandt første omgang, dog kom jeg hurtigt igen, og vandt de 2 efterfølgende runder, og fik derved en gratis indgangs billet, whoop!


Vi blev sat sammen med ~200 andre, hovedsageligt vestlændinge, Og kampene var allerede igang da vi ankom.


Som sagt startede ~8 årige at kæmpe mod hinanden, og ellers steg aldersklasserne kamp for kamp.


De fedeste kampe var de ~22 årige, da disse har en utrolig fysik og ísær, teknik.

At se en fyr på 55-60 kg lave forskellige slag, spark, knæ og albue kombo, og høre publikum gå amok.. Rigtig fedt!



Igår fik vi snorklet ved "paradise beach". Snorkling er afslappet og lækkert tidsfordriv i de godt 31-35 grader varme middagstimer.



Jeg vender tilbage senere med et ordentligt afsnit med vores hus, nu skal vi ned i byen og spise.


- C h e c k i t -


fredag den 9. januar 2009

Insomnia og livet med energidrikke

Jeg kan på ingen måde sove. Klokken er 11 om formiddagen og jeg mangler stadig at gå iseng.


/Note to self: ikke drik Gale thailandske energidrikke klokken 2 om natten.



Det meste af tiden indtil videre, er blevet brugt på at se på Patong, både i lys og i mørke, og forsøge at falde til. Livet i byen er kæmpe, der er temmelig mange turister, men dog ikke så mange at det er klamt.

Hvad der er klamt er dog deres kloaksystem, eller mangel derpå, for næsten overalt er der et stænkt af.. øhh.. PUHAA!


Der har ikke været meget pokerspil indtil videre, til gengæld er der blevet væddet en masse!

Frederik fortalte mig at han ville prøve at komme i form hernede, det lød fint for mig.


BET: Vi skal begge løbe mindst 15 minutter hver dag. Opnåes dette ikke, skylder man modparten 2000 baht per doven-dag.


Derudover ordnes størstedelen af småbetalinger, såsom taxature, ved at en fyr taster et tal på mobilen, de andre vælger så et tal, og ham der rammer, får regningen. GAMBLE :-)


Patong strand. Simon har købt massage på stranden. Jeg er dog mere interesseret i hvor meget solcreme jeg kan få ud på min næse før jeg brænder helt til!

Det første indlæg

Så fik jeg endelig lavet en blog.


Meningen med bloggen er at I derhjemme kan følge med i hvordan det er at være pokerspiller i Thailand, og måske sjovere; hvordan et liv blandt "spillere" er.

Jeg er ikke den store teknikker mht til opsætning af sådan en blog som denne, så bær over med mig.




Nå, lad os komme igang!


Det hele begyndte med at jeg lavede et indlæg på pokerdebat forummet http://www.pokernet.dk/

Og kort tid efter var vi 5 mand der havde meldt sig til turen.

Simon B, Simon K, Frederik, Martin S, og Martin J. 4 jyder, og en enkelt fra Sjælland.

Simon K fik arrangeret flybillet og villa i Patong - http://www.phuketadvertising.com/Maps/South%20Phuket.jpg

Og vi 5 drenge landede i Phuket lufthavn Den 6. Januar 2009.



Villaen må siges at være over al forventning, 4 store soveværelser, alle med eget toilet. 2 stuer, pool og jacuzzi er bare noget af hvad det kan præstere. Jeg vil løbende smide billeder op!


Dette er den ene stue, Dørene kan åbnes hele vejen rundt så man kan have en "åben" stue. -Der er selfølgelig trådløst internet i hele hytten. (med undtagelse af toilettet i suiten* til stor gene for mig).
Ude i horisonten kan man skimte patong strand.














Den kvikke læser har måske opdaget at der er 5 boys, men kun 4 værelser.
Dette blev klaret ved at lægge en madras foran sofa'en på billedet, og så var der terningekast om værelserne.

Jeg viste hurtigt min rutine og slår en 6'er, og fik derfor "master suiten"*. Simon B fik en 1'er og må derfor tilbringe første uge på en madras i stuen.
Så er vi igang!