Nyrige Kinesere, tsk

Så er det tid til den sidste opdatering af bloggen for denne gang.


Jeg vil i dette indlæg fortælle om mine 3 dage i Bangkok, for så at ende med at kommentere min nuværende destination: Macau.


Jeg ankom til bangkok klokken 18 den 2. Marts, og blev mødt af et hidtil ukendt fænomen: Uvejr!
Igennem hele denne 2 måneders fanfare, har jeg oplevet 5 minutters let dryppen, så det kom som lidt af et chok da jeg blev modtaget af et regnvejr som gjorde thai-taxi kørsel til en liiiidt for spændende oplevelse.
Jeg kom dog sikkert frem, trods en ubehagelig pengegrisk buddhistisk snylter af en taxichauffør, og blev inlogeret på hotel D&D hvor også Simon Borg og Leeroy har slået lejr.

På billedet ses gaden vi bor på. Man kan se to velklædte Thai'er stå og prøve at sælge jakkesæt. Jeg mente der var mange på Phuket, men det her var helt til grin, -der var mange!


Forresten ved jeg at mange af jer er interesserede i min mave's tilstand. Til jer kan jeg fortælle at under hele bangkok opholdet indtog jeg piller for at opretholde en bare semi naturlig indre balance, og faktisk først efter jeg, i 36000 fods højde tilbragte 25 minutter på rutefly FD3606 Bangkok - Macau 's toilet, under hvilket der opstod lyde som det menneskelige øre for alt i verden bør beskyttes for (jeg kunne høre klukkelyde fra stewardessen udenfor, om det var af grin eller krampe-chok vides ikke). Først efter dette har min mave virket nogenlunde normalt!
Sikke en rodet sætning, men nu ved i alle hvordan min mave har det :)

I Bangkok mødtes vi med en Engelsk veninde til Leeroy, Sophie, og hendes rejsemakker Matthew. De har været på jordomrejse i 7 måneder, og har 3 måneder tilbage til at besøge Asien og "The Evil Empire" Rusland, før de må vende næsten hjemaf til dagligdagen som henholdsvis Politi assistent og Ufaglært automekaniker.

Jeg klikkede rigtig godt med de to universitets-kammerater, og vi tog på en dagstur rundt i Bangkok, hvor vi først fik set det the temple of the emerald buddha, og dernæst Chinatown.

Det er forbudt at tage billeder i templet, så man måtte nøjes med et afstandsfoto. Det bliver dog ikke mindre indtryksfuldt af den grund.

Den 5. tog Leeroy videre til Cambodia, og Simon og jeg fik sagt farvel til Matt og Sophie hvorefter vi tog afsted mod Macau.

Trods kraftigt tordenvejr under landingen kom vi sikkert ned på jorden igen, og gik ud for at finde en taxa der kunne transportere os til vores hotel. På det nedenstående billede ses Simons bedrøvelse over folks Engelsk kundskaber.

Vi fandt op til en "international tourist information" hvor 1 ud af de 4 kvinder kunne tale (heldigvis godt) engelsk. Hun var dejlig, og hjalp vores taximand til vores hotel.

Vi ankommer til New Century Hotel and Casino klokken 22, og klokken 23 den 5. Marts træder de to pokerspillere Simon Borg og Martin Jensen, ud fra deres værelse på 13. sal og går mod centrum i det Asiatiske spillemekka som Macau er (i 2008 havde Macau en større casino omsætning end Las Vegas).

Man må desværre ikke tage billeder inde fra casinoerne, men jeg kan fortælle af det er STORT! Noget der er meget overraskende, er de beløb som der bliver spillet om hernede, (Poker er meget nyt hernede, så det er ikke ret udbredt, det største sted har 8 poker borde, imod Vegas hvor casinoer nemt kan have 100+). En asiat spiller ikke poker, han spiller Baccarat. Og han spiller det om mange penge! Vi gik i vores jagt efter poker, igennem nogle af de store casinoer. På denne tur så vi borde hvor minimums bettet er 5000$ (Hong Kong $, 1000$ er ca 770 DKK), og maximums bettet er 200.000$ (dette er de offentlige borde, man kan få VIP borde hvor der ingen grænse er). Når der kører 50-100 af disse borde, med 4-5 kinesere på hver, på hvert casino, så betyder det at der en del penge blandt de kinesiske pølsefingre!

Vi fandt dog vores pokerborde, og har givet den god gas i nat og idag den 6. Og på trods af at spillene er noget af det blødeste jeg nogensinde har oplevet (blød = dårlig modstand), så har vi begge tabt penge!

Heldigvis er der gratis drikkevarer imens man spiller, så hvis vi bare drikker en 3-400 liter cola, så er det tjent ind igen :D

Nu er det sengetid, og så skal der straffes nyrige, arrogante, selvglade, cigarrygende, guldursbærende blærerøvs-kinesere i morgen.

Hav det godt :)

-Martin

Nattelivet

Ligenu ligger jeg på mit hotelværelse i Patong med maveonde (jeg har aldrig oplevet mad komme ind og ud igen så hurtigt). Dette giver tid til at skrive lidt om nattelivet på godt og ondt her i én af Thailands største turist-fest byer.

Der hvor det sker kaldes "Bangla road". Det minder lidt om jomfru ane gade i Aalborg, bare større.

Det fede ved at gå i byen på bangla, er at jeg faktisk føler mig langt mere tryg her, end i gaden i Aalborg. Hernede finder du ikke de bonderøve og testosteron-tosser som bare venter på en anledning til at slås, og generelt kommer folk bare hertil for at give den gas og "have a good time".

Det, jeg tror, der neutraliserer den mandlige machospænding hernede, er kærlighed. Eller i hvert fald, købe-kærlighed.

Prostitution er en kæmpe forretning i Thailand, og især i Patong. Dette er også grunden til at der er enormt mange Heinrich schule's (Heinrich schule bliver nævnt i Anders matthesens "Quangs sang") hernede.

En Heinrich Schule er en fællesbetegnelse som vi har brugt hernede for de 45-65 årige mænd som tager herned alene for at nyde kvindeligt selskab. Dette er enormt udbredt, og gang på gang bliver man forarget over at se piger på 20-22 år (nogle gange yngre) gå hånd i hånd med en Heinrich godt oppe i 50'erne.

Nogle af disse typer mænd, tager en ny pige hver aften, (så vidt jeg har forstået er det kun de virkeligt pæne piger som har et valg om de vil med ham hjem, de fleste er bare glade for at have en kunde) men der findes også den monogame Schule; denne har en kæreste hernede. Det vil sige at han hver måned betaler et beløb 500-3000 kroner til pigen, og så kommer han og besøger hende nogle uger om året. Jeg er ikke klar over om disse mænd tror at pigen er tro overfor dem, men jeg ved at nogle piger har op mod 10 af denne slags kærester.

Når jeg siger at pigen ikke har noget valg, er det fordi mange af dem arbejder for at forsørge deres familie. Et regulært job for en pige, såsom tjener, vil give dem omkring 7000 bath om måneden. Dette giver prostitutionen en kæmpe fordel da de på denne måde kan tjene 500-2500 baht for en nat.
Det er synd at det skal være sådan.


Nå, men steder som dette hvor der ikke hersker nogen form for jantelov, giver anledning til nogle enormt festlige aftener.
Gid man kunne feste i Danmark som man gør i Thailand.

Certified PADI Diver

Så er papa blevet dykker!

På PhiPhi er dykning en KÆMPE forretning. Du kan ikke gå 100 meter uden at støde på en dykkerforretning og de tilhørende "hey guys, wanna go for a dive?" tilråb.

Vores plan havde helt fra starten været at vi skulle lære at dykke på PhiPhi, så vi fandt os tilrette hos "island divers" og deres tilhørende udlandske guides.

Da vi havde tilmeldt os kurset fik vi en bog, og så stod den på lektier.... ! -HVEM VIL LAVE LEKTIER PÅ EN FERIEØ SOM PHIPHI!?!?
Nå, dag 1 gik med 7 (SYV!!!) timers tør teori, med en eksamen som afslutning. Eksamen bestod af 50 spørgsmål, hvoraf max. 12 af disse måtte være forkerte for at bestå. -Mine 39 rigtige svar sendte mig på eksemplarisk vis videre i forløbet.

Dag 2 startede klokken kvart i 8 om morgenen hvor vi skulle i dykkerdragt, og derefter ud på lavt vand og lave forskellige øvelser. Øvelserne stod på i 4½ time, og her skal det nævnes at vi dykker i en såkaldt våddragt som omslutter tæt omkring hele kroppen, hvilket gør det umuligt at gå på toilettet. - Her kom vores skotske guide Gareth med følgende sætning "Der findes 2 slags dykkere, dem som tisser i deres våddragt, -og dem som lyver om det".

Efter en halv times pause gik vi ombord på en ~17 meter lang båd (Beklager morfar, jeg ved desværre ikke hvilken type båd det var), og så stod den på rigtig dykning!

Så snart vi kom under vandet var der havskildpadder! Dem vi så var ca 80-100 cm lange, og med vores scubadragter kunne vi nemt følge dem rundt på deres afslappede færd efter føde.

Dag 3 startede, på det næsten syndige tidspunkt, 7:15 hvor vi med det samme satte kurs mod PhiPhi Lai, -Øen hvor "The Beach" er optaget. Vi starter dagen med at lave øvelser på dybt vand ~8-12m, og slutter af med at tumle rundt og sondere terrænget. Vi fik optaget en video imens vi dykkede, og den må I komme på besøg og se for det vil være svært for mig at beskrive alt hvad vi så.

En spændende episode skete på vej ned i dybet. Vi lå på ca 15 meter og svømmede efter vores guide. Pludselig skete det at jeg kom for tæt på min foranliggende makker, hvilket resulterede i at han sparkede mit mundstykke ud af min mund. Heldigvis for mig havde jeg netop indhaleret og var derfor ikke hysterisk presset. Så ved hjælp af en af vores tillærte øvelser kunne jeg hurtigt finde mundstykket omme på ryggen igen og komme videre. Der kom dog godt gang i adrenalinen!

Vi fik i alt 4 officielle dyk, og endte med en max dybte på 17.1 meter.
Når man har taget et sådant kursus bliver man skrevet op på PADI's online liste, og man kan så dykke ned til 18 meters dybde rundt om hele kloden. -feedt!

Før PhiPhi øerne havde jeg en ordentlig nedtur i pokerspillet, så for at køle lidt af, har jeg droppet poker lige siden ankomsten til øen. Og jeg må sige at det har været skønt at få spillet lidt på afstand, efter noget tid hvor det ikke har gået min vej.

I stedet har vi givet den gas! Efter dykkerkurset tog Paul, jeg, Simon og Andreas ud på en 4 timers lang kanotur halvejs rundt om Øen. (Havde vi vist hvor langt der egentlig var, havde vi nok taget en anden tur). Ruten var dog rigtig pæn, og vi fik set nogle af de super lækre strande man ellers kun kan sejle til.

På billedet ses hele vores flok, og mere.
Fra venstre: random chick 1, random chick 2, Simon, Nick, Leeroy, Andreas, Paul, Rene, Simon, Simon, Mig og Flemming

Igår, den 21. Lejede vi en speedbåd til at sejle os omkring i det lækre farvand. Første stop var PhiPhi Lai, hvor vi ville ind og se den før omtalte "the beach" strand "Maya Beach". Stranden var kanonflot, og omgivelserne endnu mere! Det var dog en skam at så mange andre også vil se den. I filmen har flokken stranden for sig selv, hvilket man på ingen måde kan sige gjorde sig gældende for os!

Efter dette lidt skuffende møde, drog vi videre til noget jeg har set MEGET frem til; CLIFF JUMPING! - Klippe udspring!

Simon, Flemming og jeg hopper i vandet og svømmer de 100 meter hen til en bambus stige, der ser alt andet end sikker ud! Efter stigen skal der næsten kravles 8 meter under de lave træer, for så til slut at skulle det sidste stykke op af endnu en skæv bambus stige. Så er vi dog også på toppen: 16 meter over vandoverfladen. Der er ikke noget ordentligt underlag, så man skal være temmelig forsigtig. Dette hindrer dog ikke Flemming i at springe forbi Simon og jeg, og ud over klippen, men hans hovmod får smæk for skillingen, da han formår at ramme vandet så skævt at man kort efter hører "AAAV MIIIIN R*****V".

Herefter er det mig, efter kort betænkningstid træder jeg op på toppen, og HOP ! Jeg rammer vandet noget bedre end Flemming ;-) og kommer op på båden igen uden problemer. Simon hopper til sidst, og udover lidtblodsprængninger i hans ene hånd, er vi alle circa uskadte. Det var SYYYGT fedt :D !!

I morgen bryder folk op. Et par tager til Krabi, nogle til Cambodia, nogle til Phuket og igen et par bliver her lidt endnu. Jeg, Flemming, Rene og Simon K tager til Phuket. Dog tager de tre til Patong, hvor jeg istedet vil forsøge mig på egen hånd i Katu hvor blandt andet Cableski banen ligger.

Det bliver spændende at fortsætte alene.

Det var en ordentlig smøre, nu vil jeg iseng!

Hav det godt allesammen!

Ps. Jeg har booket fly hjem, og lander i Billund den 11. Marts, så Christiane, jeg skal nok nå din fødselsdag! :)

-Martin

Koh Samui og Phi Phi

Som nævnt tidligere, var et af vores mål med Koh Samui at deltage i Full Moon Party på naboøen Koh panghan. Aftenen starter ved at vi bliver hentet af taxi og kørt ud til stranden, hvor der er "varm op" fest imens vi venter på de speedbåde der i pendulfart, transporterer festglade unge, de ~40 km til øen Koh panghan.

Dette var dog ikke specielt velorganiseret og der er et mindre kaos hver gang en ny båd kommer for at hente en portion. Dog er vi, efter halvanden times forsinkelse, på vej.

Da vi ankommer, følger vi strømmen af "fårångs" (betyder udlænding og udtales fallang) ind mod byen. Langs vejen står der boder der sælger "buckets", -en sandkasse spand med en halv liter sprut efter eget valg, og en sodavand. En stærk blanding, ikke desto mindre blev de solgt i tusindvis!

Strømmen fortsætter ned mod stranden, og her går det amok, 100 meter sandstrand ned til vandet, og ~ 2km fra højre til venstre, FYLDT med mennesker!

Til fullmoon party er det meget populært at male sig med selvlysende maling. Giftigt eller ej stod jeg hurtigt med diverse neongrønne striber ned af armene, og ud over mit tøj og ansigt.

Selvlysende maling er AWESOME!

Langs stranden er der diverse DJ's som skyder forskellige stilarter musik ud over menneskemængderne. Vi fandt hurtigt en trance DJ, og så stod den på TRAMP! Her skal det dog siges, at ingen af os rigtigt kan trance-trampe, men vi giver alle et ærligt forsøg :P

Festen fortsatte hele natten, og ved solopgang kunne jeg igen lægge mig i min seng hjemme på Koh Samui.

Vi er efterhånden blevet en lille flok drenge som følges ad. Simon B er blevet stødt til af 2 drenge hjemmefra, på asien-rundtur; Andreas og endnu en Simon,Nick har besøg af Paul og Leeroy fra England, Og igår kom 2 af Simon K's venner hjemmefra; Rene og Flemming, til vores gruppe. Så den 14. var vi 10 drengesom kom til vores nuværende hideout: Phi Phi islands.

Her på PhiPhi er der ulækkert lækkert! Naturen er eksotisk og frodig, og som det meste af Thailand; virkelig flot (smuk er måske et bedre ord, men det er et mega tøset).

Her har vi har fundet et backpacker hotel, som på ingen måde er så luxuriøst som vi har været vant til, dog er det billigt og centralt.

På billede 2 ses, fra venstre: Mig, Flemming, Rene og Andres. I baggrunden kan man se Simon B og Nick have en dyb samtale.
Foran os ses de omtalte buckets.

Igår, den 15. tog vi på Haj-Jagt. Eller, vi ledte i hvert fald efter dem. Vi blev sejlet med en longtail-boat ud til "shark point", ca 15 minutter fra land.

På med snorkel udstyret og så i vandet.

Der var ikke rigtigt nogle hajer at se, dog del små fisk og noget gammelt koral. Efter en halv time uden hajer hoppede vores guide i vandet og begyndte at lede. Vi fulgte trop, og efter 10 minutter pegede han febrilsk på noget længere fremme, og sandelig ja, en halv meter lang haj strøg faretruende over havbunden, og virkede ikke specielt forstyrret af vores tilstedeværelse. Fedt fedt, -men jeg vil have større!

Jeg fulgte med guiden videre, og kort efter fandt vi en ~4-5 fod lang haj som stille sonderede havbunden, -Mission fuldført!

Det er selvfølgelig ikke farlige hajer vi dykker efter, men de bevægelser og udseende den har, ligner de forestillinger jeg har fået af filmens skræk-hajer (dødens gab osv), og jeg kan love jer for at hvis den store haj vi så, kom svømmende mod mig, ville jeg være dødsensangst!

Vi er begejstrede for Phi Phi, så vi bliver her på ubestemt tid, her er dog næsten ingen trådløst internet, så det er begrænset hvor meget poker der bliver spillet!

I morgen har vi meldt os til at tage et 3 dages dykker-certificat (Ja mor, det er PADI), og det glæder jeg mig meget til!

Jeg har hørt i har fået sne i Danmark, dejligt! :)

-Martin over and out

En ny æra begynder, 4 bliver til 3

Vi er nu flyttet fra vores slot på Koh Phuket, og Martin S er taget hjem til Danmark.

På tegningen kan I se punkt "1" som viser Phukets vestkyst hvor vi boede, -Patong området.

I Fredags tog jeg kontakt til min gode ven "Golf", som har kørt mig ud til wakeboarding et par gange. -Golf, 31, har en bachelor indenfor medicin, men har i de sidste 11 år kørt taxa for at forsørge sin kone og sit nu 5 årige barn.

Vi 3 tilbagestående, Simon B, Simon K og jeg selv talte frem og tilbage med Golf om prisen for en tur på tværs af Thailand, og blev efter lidt vrøvl, enige om 3000 baht, - 500 kroner, for en ~5 timers taxatur. ruten er markeret med rød, "2".

Da vi havde kørt lidt, fandt vi dog ud af hvorfor at han kunne gøre det billigere end de andre taxa'er som ville have 4.500 baht. -Golf er pirat taxa og hans bil har ikke de grønne nummerplader som betyder at man må transportere turister.

På et tidspunkt kommer vi til en vagt-bevogtet port, og her begynder Golf at instruere os på sit gebrokne, -dog langt bedre end størstedelen af de thai'er vi har mødt's, Engelsk; "You and me friends, we talk internet, you visit". Altså hvis vagterne spørger os, så har vi mødt golf over nettet, og er i Thailand for at besøge ham.

- Man kunne se han var nervøs!

Dog var vores forberedelse unødvendig da vagterne ikke virkede interesserede i os, og vi fortsatte nemt og hurtigt videre mod vores destination; Surat Thani.
Klokken 18:30 ankommer vi til Surat Thani havn, og til vores held afgår der en færge mod Koh Samui (se "3" på billedet) klokken 19.

Færgen minder til forveksling den gamle læsø færge, dog en smule... grimmere!

Men når halvanden times sejlads koster 110 baht (18 kroner) så klager jeg ikke!

I Thailand forsøger regeringen aktivt at stoppe rygning blandt befolkningen. Alt TV hvori der bliver vist smøger, er der "blurry" skærm hvor man ikke kan se noget som helst. Alle bygninger med Aircondition er siden 2002 erklæret for røgfri. Følges dette ikke resulterer det i store bøder, såsom på vores overfart hvor en bøde ville ligge på 2000 baht.

Set i forhold til at en bil-mekaniker tjener ca 7000 baht om måneden så er det en solid ekstraregning man kan modtage!

Her er et billede af nogle børn som var meget interesserede i Simons kinaskak!

Klokken 20:30 var der igen fast grund under os, og en taxa blev fundet.

Her var dog noget ingen af os havde set før på Thailand; En kvindelig chauffør! -Bare tanken om en kvinde bag rettet løber mig koldt ned af ryggen!

I patong kørte vi i taxa/tuktuk ca 2-4 gange om dagen i 30 dage, og der var ikke en eneste kvindelig chauffør. Men efter et par dage på Koh Samui virker det til at være accepteret at have kvinder bag rettet.

(Dele af dette afsnit kan være påvirket af sarkasme)

Vi har nu fundet et nogle lækre bungalows her på Koh Samui, og vi bliver her indtil den 14. Februar.

Den 10. Er der "Full Moon Party" på nabo øen Koh Phangan, ("4"). Fullmoon party blev startet i 1985, og startede med 20-30 deltagere på øen, dette har udviklet sig, og nu tiltrækker full moon party op mod 30.000 deltagere til hver eneste fuldmåne.

Til slut et billede af en kvinde som har ofret en måned af sit liv på at vi har haft det pænt, rydeligt og hyggeligt; Vores Maid!

Uden hende var vi ikke kommet igennem første etape af dette Thailand eventyr!

Tror dog også hun har haft det sjovt med os, hun klappede i hvert fald både simon og jeg i numsen imens dette billede blev taget!

Slut på Januar

De sidste par dage har været meget rolige, jeg har været et par gange ude og wakeboarde alene, og har efterhånden fået helt godt styr på det (og ovenikøbet har jeg erhvervet mig vabler ved samtlige folder i begge hænder!). Det er en fantastisk sport!

I Thailand er der billigt, -god mad er billig. Dette åbner for nogle farlige muligheder! -Vi spiser LORRTE meget!

Denne cocktail har kostet mig et par kilo (og det er bestemt ikke muskler :D ), Martin S og jeg har derfor lavet et væddemål for at komme denne skavank til livs.

Inden første maj skal vi begge veje minimum 5 kilo mindre end vi gør nu, ellers skylder vi den anden 5000 kr.

Vi vejede os den anden dag, Martin S skal første maj veje; 84 kg, og jeg; 82 kg.

Jeg har prøvet at smide vægt i længere tid nu, uden held, så håber dette væddemål kan presse mig til at komme igang!

Vi har desuden været ude og købe fint tøj.

Der er fyldt med skræddere hernede, og dette har vi fået udnyttet til fulde; 9 jakkesæt er der blevet bestilt. Det lækre ved det, er at det bliver syet præcist til din krop.

Dag 1 bestiller du hvad du skal have og du får taget mål.

2 dage efter kommer du ind igen, her har de første udkast klar (se billede 2). Her måler de op igen, og giver ideer til hvordan det skal se ud.

2 dage efter dette, kommer du til det endelige udkast. Hvis der er noget man er utilfreds med, kan man selv på dette tidspunkt ændre det hele.

3 dage efter har du det hele klart (har vi fået fortalt, vi skal hente det i morgen). Du kan så tage det med hjem i bagagen, -eller, hvis den i forvejen er fyldt sende det hjem med deres agent for 300 kr.

Jakkesæt er awesome!

Idag har vi været ude og få ansigtsmassage/behandling.

Martin S fangede en kæmpe fisk (dårlig pokerspiller) og rippede denne for et op mod vanvittigt beløb! Så da vi kom ned i det store supermaked (lidt ala bilka i Skalborg) siger han pludselig "drenge, jeg giver ansigtbehandling!", vi træder dernæst ind i et lokale med ~35 arbejdende Thaitøser, 30 kvindelige kunder, og ét stykke andet hankøn.

Massagen var skøn, dog skulle de også pille hudorme ud. Aldrig har jeg oplevet noget så smertefuldt!! Men min næse nu silkeblød, - og RØD !

Vores måned i The Mansion er ved at være slut.

Vores foreløbige plan er nu at smutte til øen "Phi Phi" (øen hvor filmen "the beach" er blevet optaget). Her skulle være den mest fantastiske natur og mulighed for klippeudspring, hvilket tiltaler mig enormt!

Her vil vi være i 3-4 dage, hvorefter vi vil tage til Øen Koh Pang Nang. Her er der 1 gang om måneden en fest kaldet "Full moon party", dette er efter sigende noget der SKAL opleves, så.. fullmoon, here we come!

Ps. Mor jeg har svaret på din mail, har du ikke modtaget?

Bold, Bets og Subway

Fredag stod den på fodbold.

Danmarks ligalandshold skulle møde Thailand på phuket stadion.

Det var planen at vi skulle teame up med nogle folk fra 2+2 (http://www.twoplustwo.com/) som er verdens største pokerforum på nettet, men da vi kommer en smule for sent, er der ingen plads overhovedet. Vi finder dog et spot helt oppe bag tribunerne, bag alle thailænderne, - vi fandt senere ud af at dette var en ganske god idé da der herfra var nemt til ølteltet og ikke mindst, toiletterne.

Stemningen på stadion er super! På hver af de 3 besatte sider, står et ~20 mands hornorkester og sørger for at trommelyde konstant summer over folket.

Modsat danskernes syn på fodbold, er øl ikke en vital del af oplevelsen. Trods vi var der i 2 timer, så jeg ialt én thailænder med en øl i hånden. Om dette er fordi de ikke har råd (en øl på stadion koster 4-5 kroner), ved jeg ikke, men generelt ser man ikke mange alkohol drikkende mandlige thailændere. - i hvert fald ikke der hvor vi kommer.

Alligevel er stemningen fantastisk! bare den mindste bevægelse fra de boldsparkene marionetter får jubelråb fra samtlige 15000 (officielt tal. Da vi stod oppe bagved kunne vi dog se at så snart vagterne er ude af syne, bliver der hoppet over hegnet).

Vi heppede selv kraftigt med, især da simon borg havde sportsbettet på kampen og udbryder "hvis DK vinder med 1 mål giver jeg resten af byturen".

Desværre ender det ikke sådan, delvist på grund af flere kontroversielle domme fra den THAILANSKE dommer, efter endt spilletid står der 2 - 2, og trods Danmark vinder straffesparks konkurrencen er dette ikke nok til at kunne trække penge ud fra simons væddemål.

Nederlaget hindrer dog ikke vores konstant stigende humør, og vi ender med

en rigtig sjov bytur

Vi bor på et bjerg. "Patong hills". Dette gør at man på vej op til vores hus skal gå 125 meter med en stigning som nemt kunne kvalificeres som en rød skibakke. Dette skriger af et væddemål; At gennemføre 5 ture op og ned på under 17 minutter og 30 sekunder.

Det skal siges at i solidt vandretempo tager turen op lige under 3 minutter, og turen ned; omkring 2 .

Dette skræmmer dog ikke den forhændværende Kosovosoldat Simon -eGene- Kullenberg (denne har sammen med Simon B tilbragt 6 måneder i Kosovo).

Lørdag eftermiddag klokken 17 træder Simon ud på vejen, kun iført kondisko, shorts og tømmermænd, og efter kun 10 minutter og 38 sekunder har denne; halvt mand, halvt rambo, halvt honey and mustard dressing*, gennemført det mest fysisk krævende væddemål i huset, indtil videre. Well played sir!

Idag tog vi på stranden, og her stod den på vandscooter og solbadning. 1000 baht, så har du en monstermaskine til din fri rådighed i 40 minutter!

Dette udnyttede Borg og jeg til fulde, da vi besluttede os for at tage rundt og se på de omkringtliggende strande. Med 60-70 km i timen gik det, skærende, hoppende, flyvende igennem det næsten stillestående vand. Et super rush, og dette på trods af at jeg gang på gang sank bagud efter den frygtløse (dumdristige?) Simon Borg, som åbenbart kun har 1 gear; MAX FART.

Efter 3 timer på stranden (og 30 afvisninger af folk der vil sælge tilfældigt ragelse) tog vi på Subway (verdensomspændende sandwich restaurent). Vi får hurtigt spist vores "footlong" sandwich (på længde med en 15" skærm"), men da Kullenberg går op og bestiller en ekstra halv sandwich, kommer endnu et bet på banen. -Simon skal spise i alt 3 store footlong sandwiches med honey and mustard dressing *. -altså halvanden mere end han allerede har spist. Hertil skal det nævnes at vi 3 andre var helt mætte efter kun en enkelt!

Han accepterer udfordringen.

Nedenfor ses Simon før, og efter udfordringen.

Simon vandt bettet med nød og næppe, han blev dog nød til at bestikke os til sidst da en klump salat og smeltet ost simpelthen var for meget. Planen var nu at vi skulle handle ind, men Simon var ikke til ret meget, så vi smed ham i en taxa hjem.

Han blev fundet, liggende sovende på sofaen da vi kom hjem. Selv nu, 3 timer efter væddemålet klager han regelmæssigt over mavepine. -så trods jeg tabte bettet var det det værd :P

Nu skal der arbejdes.

Hav det godt !